Varmepumpeanlæg opført af Victor DST og IESenergy har meget lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

Vores varmepumper er udelukkende bygget op af premium komponenter fra leverandører med lang leveringshistorik. Vores leverandører indestår hver især for komponenternes ydelse, generelle performance og levetid.

Vi sikrer, at alle komponenter i vores anlæg kommer fra anerkendte leverandører med et bredt servicenetværk i Danmark og at de mest gængse reservedele er tilgængelige inden for 24 timer.

Vores serviceafdeling er garant for, at akutte driftsproblemer løses med det samme, og at alle andre reparationer udføres, inden problemet fører til driftstop. Vores dygtige teknikere kender anlæggene til bunds og har en udførlig dokumentation omkring alle komponenter og anlægsopbygning så de hurtigt kan identificere et problem og udbedre skaden.

Victor DST tilbyder individuelt tilpassede servicekontrakter på hele varmepumpeanlægget. En servicekontrakt er kundens sikkerhed for problemfri drift med maksimal oppetid.

Ud over de lovpligtige eftersyn kan servicekontrakten omfatte driftsservice og 24-7 udkald ved driftstop, nødvendige reservedele, sliddele, olie m.m. Aftalen tilpasses individuelt for hver enkelt kunde og hvert enkelt anlæg.

Victor DST’s kvalitetssikring organiseres i dokumentstyringssystemet "Improve". Vi er certificeret efter ISO-standarderne 9001:2015, 3834-2:2005, ISO 14001:2015 og ISO45001:2018. 

Improve systemet anvendes til beskrivelse af arbejdsprocesser, dokumentstyring, registrering og behandling af afvigelser og kompetencestyring. Ledelsessystemet indeholder desuden procedurer for kontrol- og inspektions-aktiviteter med tilhørende dokumentation. Systemet garanterer os og vores kunder, at alle processer styres og udføres korrekt.

Læs mere om certificering!